Hvad er Caminoen?

Hvad er Caminoen?

september 17, 2022 Slået fra Af Hans

Kort fortalt, så er Caminoen en del af større pilgrimsnetværk, som strækker sig helt oppe fra Norge og ned til det sydlige Europa. 

 

Caminoen er dermed ikke blot en vej, men betegnelsen for de mange forskellige spanske ruter, som alle fører til katedralen i Santiago de Compostela. På spansk betyder camino nemlig vej eller sti, og den dag i dag er der rigtig mange mennesker, som begiver sig ud på den berømte pilgrimsstrækning.

 

En kristen tradition 

Før i tiden var det hovedsageligt kristne, der havde det som målsætning at skulle gennemføre den lange vandring. Det har også været brugt som en afstraffelsesmetode, at nogle skulle gøre bod på deres synder ved at drage ud på pilgrimsvandring. 

 

Og når de kom hjem igen, så ville deres måde at beskue verden på have ændret sig radikalt. Deres sjæl var med andre ord blevet renset.

 

Selvom folks bevæggrunde for at gå på Caminoen er væsentligt anderledes i dag, end den var før i tiden, så søger de fleste dog stadig denne sjælelighed og spiritualitet, som virkelig er en stor del af den populære vandring. 

 

Mange vil gerne have hverdagens stress og jag sat i perspektiv, og her er det virkelig nemt at komme helt ned i gear med vandring, hvor landskabet omkring en langsommeligt skifter, som det ene skridt tager det andet.

 

Derfor er Caminoen i dag ikke forbeholdt nogen særlig religion eller andet. Den er for alle , og alle har deres forskellige motiver for at vandre mod Santiago de Compostela. 

 

Hvor skal jeg begynde min Caminovandring?

Som tidligere beskrevet er Caminoen et stort netværk af mange forskellige ruter, og disse starter også forskellige steder. Den mest populære Camino er Camino Franchés, som er hele 780 km lang. Her starter du i byen St. Jean Pied de Port, og turen byder på en masse smukke og spirituelle oplevelser. 

 

Er du mere til en 10 – 14 dages vandretur, så er en anden meget velkendt Camino, den der hedder Camino Portugues, som strækker sig over 242 km. Du begynder i den portugisiske by Porto, og grunden til at mange turister vælger denne rute, udover den smukke natur selvfølgelig, er fordi man kan nå det i løbet af sin ferie. 

 

I alt er der 6 velkendte caminoruter, som alle starter fra forskellige steder, så det kommer helt an på, hvad du godt kunne tænke dig at opleve, samt hvor langt du ønsker at gå, som definerer, hvor du skal begynde din caminovandring.